|
Velkommen
Som tandlæge, mor og børnebogsforfatter er det mig en stor glæde at byde dig velkommen til min hjemmeside.
Hjemmesiden er lavet specielt til forældre, der er interesserede i at hjælpe deres lille barn godt igang med tandbørstning og tandlægebesøg.
Tandpleje for børn i alderen 0-3 år giver særlige udfordringer, ikke mindst for forældrene.
Jeg brænder for tandlægegerningen og har udviklet en særlig stor interesse for børnetandpleje og tandsundhed for børn. Herunder formidlingen omkring børnetandpleje i børnebøger.
Det glæder mig endelig at kunne dele min entusiasme for- og viden om børnetandpleje med dig. I dagligdagen er det dig som forældre, der står for den vigtige opgave det er at pleje dit barns tænder, og ikke mindst at præge dit barns indstilling til tandpleje og tandlægebesøg. Dette er mindst ligeså vigtigt for dit barns fremtidige tandsundhed.
Jeg håber hjemmesiden vil give dig både fornøjelse og ny viden om dit barns tandsundhed.
God fornøjelse!
Inspirationen
Inspirationen til netop at tage fat i børnelitteraturen om tandlægebesøg og hjemmetandpleje, stammer fra min egen dagligdag, hvor højtlæsning er et af de faste og uundværlige elementer. Jeg blev opmærksom på, at alle de børnebøger vi læste om tandlægeemnet, havde fokus på at være bange for tandlægen og at have smerter i tænderne.
Set i den tandlægefaglige optik, synes jeg ikke, det var en særlig smart måde, at forberede et lille barn til det første tandlægebesøg på. Bøgerne virkede ved første øjekast harmløse, men ved at læse bøgerne højt opdagede jeg, at der blev sat skræmmebilleder op af tandlæger og af tandlægebesøget.
Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at undersøge børnebogsmarkedet indenfor emnet nærmere, hvilket resulterede i et speciale om emnet, samt mit eget bud på en sjov og positiv børnebog om tandbørstning for de allermindste: Lillen og Bandtørstebillen.
Hjemmesiden er under udvikling
Hjemmesiden er under udvikling det næste stykke tid, så hold dig løbende updateret.
|